Jern ; ^~ digt]

Han vrænger krænger sjælen ud bløder i mine øjne men det føles så godt at mit hjerte smelter tåger rundt og vælter ind i hegnet, hen i stuen fyldt med askebægrestanken jeg udholder blot tanken om ren, spændstig hud spændt op til lir udover knoglerne på din Gud imens kødet vibrerer, dunker, fortærer forbliver hans …

Mandag-/

Kød avler kød giver stødet i mit skød morgensolens skarlagensrød før var du her nu er du død kvæg står i ildelugtende rækker sindet svækker, bider, trækker halsen kvæles, de afskrækker dem der turde - viljen strejker galle og valle udover evighedens marker skidt bliver til skidt, under negle den sparker lider og skriger, i …

{/Kulden}

Iskolde hænder med blårøde knoer mit kød kan ej varmes af brændende broer frostbidte tæer og et hjerte af kul jeg brændte det ned nu er der et hul Isvinter klamrer sig fast til min hud sneflokke vrimler og tvinger mig ud i gården til træet, hvor æbler spirer min sang er forstummet mine indvolde …

-(Kold)-

Farver og rytmer i nattens gader Følelsen der nu langsomt spreder sig gennem knogler, blod og kød og giver de døde kroppe stød I røgen og pulver begraves fornuften Al vilje er væk når du fristes af duften af en indre ro der kun eksisterer når hele din bevidsthed deaktiverer Din krop er nær, men …

Sommerfugl

Sommerfuglen i efterårets krig flagrer mellem døende blade der skifter farve som menneskers lig og gør de små børn glade Du er forseglet af det matte glas et skjold fra årene der gik hård som brosten fra blågårds plads ræd for dagen det endelig slår klik skallen sprækker du burde være fri men noget trækker …